Hjælp fra USA

Lad os betragte de meldinger, som er kommet fra den anden side af Atlanten det seneste. På den politiske front synes holdningerne at skifte med meget kort varsel. På den økonomiske front derimod er den forgangne måneds nyheder mere en gentagelse af tidligere udmeldinger. Arbejdsløsheden i USA steg en smule – nemlig til 4,3% - og den amerikanske centralbank sænkede renten med 25 basispunkter, sådan som de tidligere havde meddelt, at de ville.
 
Blandt andet derfor steg kurserne på de mere vækstorienterede virksomheder og sektorer i september. Mange af disse befinder sig i USA og bidrog derfor til, at det amerikanske marked trak de globale indeks op. I samme forbindelse blev de stabile valueaktier noget oversete.

Performancehistorik

I september måned gav Linde & Partners fondene et afkast på ca. -1,1%. Det i en måned, hvor det generelle marked, målt ved MSCI World i danske kroner, gav et afkast på ca. 2,5%.

Intel får politisk og strategisk hjælp

Der er i årernes løb blevet sagt og skrevet meget om virksomheden Intel – også fra vores side. I en længere periode har vi betragtet selskabet som en attraktiv investering, ikke mindst fordi den gennem årtier har opbygget en stærk position på markedet for mikrochips. Intel er i dag én af blot tre virksomheder i verden, der kan producere avancerede chips i stor skala. Alligevel har virksomheden gennem de seneste år haft svært ved at holde teknologisk trit med konkurrenterne, når det gælder produktionen af de mest avancerede og energieffektive chiptyper.
 
At de to øvrige aktører på dette niveau er Samsung (Sydkorea) og TSMC (Taiwan), understreger blot betydningen af, at der findes en stærk vestlig producent. Set fra et politisk og sikkerhedsmæssigt perspektiv er afhængigheden af asiatiske leverandører på dette kritiske område en strategisk sårbarhed. Dette synspunkt deles bredt blandt vestlige beslutningstagere og markedsaktører – herunder os selv.
 
Den amerikanske regering har i høj grad tilkendegivet, at Intel fortsat skal være en del af den strategiske infrastruktur. I slutningen af august meddelte parterne, at staten erhverver en ejerandel på 9,9 % i Intel mod en kapitaltilførsel på 8,9 mia. USD. Midlerne stammer fra den støtte, der tidligere var tilsagt under CHIPS and Science Act, men som nu omdannes til en egentlig investering. Selvom aftalen indebærer, at Intel afgiver en del af ejerskabet, sender den et klart signal om, at selskabet anses for at være af væsentlig national betydning.
 
Et yderligere løft kom i september, da NVIDIA offentliggjorde et samarbejde med Intel om integration af deres respektive CPU- og GPU-platforme. Initiativet skal gøre det muligt at kombinere Intels processorer med NVIDIAs avancerede grafikkort – en kombination, der er central for udviklingen af kunstig intelligens og datacenterinfrastruktur. For Intel betyder samarbejdet adgang til et hurtigt voksende segment og en mulighed for at genvinde teknologisk relevans. For NVIDIA giver det øget diversificering og kapacitet i en periode, hvor efterspørgslen overstiger egne produktionsmuligheder.
 
Selvom disse begivenheder langt fra udgør slutmålet for Intels genopretningsstrategi, markerer de en tydelig styrkelse af selskabets position. Intel skal fortsat bevise, at nye fabrikker kan drives profitabelt, og at de teknologiske udfordringer kan overvindes. Men for første gang i lang tid oplever virksomheden et markant skift i markedsopfattelsen. Aktiekursen steg 38 % i september, hvilket gjorde Intel til den største enkeltbidragsyder til afkastet i Linde & Partners’ fonde.

Sektorafkast

I september måned var afkastene i Linde & Partners fondene positivt påvirket af fondenes investeringer i sektorerne Health Care og IT.
 
I den modsatte ende af skalaen finder vi forbrugssektorerne Consumer Staples og Consumer Discretionary, som faldt med henholdsvis 3,2% og 6,4%.